Socialdemokratiet



Historie
  • Stiftet i 1871 af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff
  • Dannet for at give den voksende arbejderklasse bedre kår
  • Ved valget i 1924 var Socialdemokratiet det største parti med 36,6 % stemmer, og dannede for største gang regering med Thorvald Stauning som statsminister.
  • Har i perioden 1924 – 1982 (med få undtagelser) haft del i regeringsmagten.
  • Dannede senest regering 25. januar 1993 – 27. november 2001.
  • Har i dag mere end 48.000 medlemmer og fik i 2007 881.037 stemmer (ca. 25,5%) .

Ideologi
Socialdemokratiets ideologi bygger på socialismen. Den tager udgangspunkt i tre hovedemner; Frihed, lighed og solidaritet. Alle har ret til friheden. Friheden til at vælge selv, friheden til at forme sin egen tilværelse ud fra sine drømme og evner. Alle har ret til lighed. Frihed er kun ægte hvis den er for alle og derfor er det nødvendigt med lighed for at opnå frihed. Lighed handler om at give alle mennesker mulighed for at udfolde sig. Socialdemokratiet mener at man skal opnå lighed og frihed gennem solidaritet. Et menneske kan ikke klare sig alene og har derfor brug for fællesskab.

Forhold til velfærdsstaten
Socialdemokraterne er store tilhængere af den danske velfærdsstat. De mener at det er statens opgave at sørge for at alle har mulighed for undervisning, sygehjælp og socialbistand mm. De mener at alle har ret til lighed. For eks ved at alle har ret til en uddannelse. Det er derfor statens pligt at sørge for at alle kan få den uddannelse de har ret til. Det er ikke folkets eget ansvar at sørge for at betale for sygehjælp, men statens, og kan man ikke længere klare sig selv er det statens pligt at sørge for en.

Kildeangivelser:
Kompendium: Tekster om ideologier, Socialdemokratiet, ”Principprogram 2008: Hånden på

Hvem samarbejder partiet med?
Socialdemokratiet samarbejder både med partier fra venstrefløjen (SF og Enhedslisten) og højrefløjen (Venstre og Konservetive).
Partiets vælgere
I midten af 1990’erne blev socialdemokratiet døbt til ”Partiet for offentligt ansatte og folk på overførselsindkomster.
Da partiet blev stiftet, var partiet et klart arbejderparti. Men i dag rammer partiet flere mennesker, både unge, pensionerede og arbejder klassen. Så fra at være et arbejderparti er det nu blevet til at markdsparti og catch-all-parti.

Partiets status i dag
Partiet er stort i dag. I den seneste meningsmåling blev Socialdemokratiet målt til det mest populære parti i Danmark. (Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/Barometer.htm) Helle Thorning er partiets formand. hun blev formand 12 april 2005. Helle Thornings slogan for at blive valgt til formand rfter Poul Nyrup, var at hun ville levere varen : At slå Fogh. Thonring fik satte en masse nye ting iværk da hun blev formand. B.la. en helt ny fordeling i folketingsgruppen og indstille til nye næstformænd i partiet. Hun gjorde partiet mere effektivt, hvilket desværre resulterede i at medlemmerne fik mindre indflydelse.
Partiet har før stilet op til at blive landets statsminister. I 2007 tabte de til Anders Fogh Rasmussen. De er i dag også et godt tilbud til at blive statsminister.


En Fair løsning

Socialdemokratiets svar på at komme ud af de store udfordinger vi står i - med hjælp fra SF - hvis Helle Thorning bliver statsminister.

Kildeangivelser:
http://www.ft.dk/~/media/Pdf_materiale/Pdf_publikationer/Informationsark/Partier/socialdemokratiet%20pdf.ashx
http://www.ft.dk/~/media/Pdf_materiale/Pdf_publikationer/Informationsark/Partier/socialdemokratiet%20pdf.ashx
Kompendium: Tekster om ideologier, Socialdemokratiet, ”Principprogram 2008: Hånden på Hjertet”

Socialistisk Folkeparti

Historie:
SF blev stiftet i 1959, hvorved det klassiske firepartisystem bliver ændret. I 1960 kom de med folketinget med 11 mandater
I 1966 er de helt oppe på 20 mandater, og har flertal med Socialdemokratiet.
Imellem 1967 og 1976 er der stridigheder indbyrdes i partiet, og SF mister stemmetal.
I 1979 oplever SF igen ny vælgerfremgang, og får 21 mandater ved valget i 81. I 87 er de helt oppe på 27 mandater.
I 1990’erne er der noget uenighed, og de mister vælgere da SF reklamerer med at sige nej til EU, og derefter stemmer ja.
I 2002 virker SF åbne over for den europæiske integration på miljø- sociale og økonomiske områder
I 2005 blev Villy Søvndal valgt som formand. Dette var begyndelsen på villyficeringen.

Ideer
SF arbejder for et bæredygtigt økologisk samfund. De har meget fokus på klima og miljø. Sammen med Enhedslisten har de den mest markante ”grønne” politik i Danmark.
I SF’s opfattelse af socialismen indgår en socialistisk markedsøkonomi, hvilket vil sige private og statsejede virksomheder side om side.
SF har meget få mærkesager, som en del af deres nye markedspartipolitik. De har valgt velfærd, udenrigspolitik, demokrati og klima som deres fokuspunkter.

Samarbejde
SF samarbejder med Socialdemokraterne, Enhedslisten og de Radikale.

Partikarakteristik
Efter meget tilbagegang i partiet, blev Villy Søvndal i 2005 valgt som partiformand, med tanke om at vende partiet til fremgang. SF blev mere vælgerorienteret, med få enkle mærkesager (velfærd, udenrigspolitik, demokrati og klima) og Villy som brand; et markedsparti.
Dette har hjulpet SF til at blive taget mere seriøst som et ansvarligt parti i samarbejde med socialdemokraterne.
De er gået mere ind mod midten af dansk politik. I et reformprogram som var oplæg på landsmødet i 2009 forekom ordene socialisme og socialistisk slet ikke. De vil gerne lempe topskatten, har stemt for finansloven, været med i bankpakke II, har vist en mere positiv holdning til EU og har tilnærmet sig en stram indvandrerpolitik.external image Villy_S%C3%B8vndal.jpgDette er Villy


Enhedslisten



Enhedslistens historie:


Enhedslisten blev dannet i 1989. Det er en sammenslutning af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Venstresocialisterne (VS) og Socialistisk Arbejderparti (SAP). Egentlig var meningen at partiet skulle bestå af: DKP, VS, SAP, De grønne, humanisterne, fælleskurs og andre progressive partier. Nogle af partierne blev afvist pga. modstridende meninger og andre meldte sig selv ud.
Det blev dannet fordi ovenstående partier klarede sig dårligt i meningsmålingerne. Målet med partiet var at skabe et mere yderligtgående alternativ til SF, for at nå ud til en bredere vælgerskare og derudover at skabe et progressivt parti.
Efter Enhedslistens første forsøg på at komme i Folketinget i 1990 ikke lykkedes, forlod Ole Sohn partiet. Han er i dag gruppeformand i SF. Enhedslisten kom i Folketingen i 1994, og her siddet der lige siden, med alt fra 4 til 6 mandater.
Enhedslisten har et ’Rotationsprincip’, hvilket betyder at man ikke kan genopstille for Enhedslisten, hvis man har siddet mere end 7 år. Det betyder at ligeså snart folk begynder at kunne genkende deres politikere, bliver de smidt ud til fordel for nye og uerfarne politikere.

Ideologi og forhold til velfærdstaten:

Enhedslisten er et ideologisk parti. Det betyder at de ikke går på kompromis med deres ideologi for at tiltrække vælgere. Det er en af grundene til at Enhedslisten aldrig er blevet så store i Danmark.
Enhedslisten vil skille kirke fra stat og al religion fra politik. De er dybt republikanske og anti-monarkistiske.
De vægter staten meget højt og mener at det er statens opgave at sikre frihed, sikkerhed og hjælp de svagest stillede i samfundet. Desuden skal det skabe sikkerhed for at den enkelte borger kan tage den uddannelse han vil. På den måde kan man sikre et godt marked og trygt civilsamfund.

Samarbejdspartnere:

Da socialdemokratiet og de radikale kom i regering, var enhedslisten støtteparti. Men de har ikke nogle reelle samarbejdspartnere. Hvis S og SF vinder næste valg, vil enhedslisten højst sandsynligt være med som støtteparti.

Partiets vælgere:

Enhedslisten har næsten lige mange kvindelige og mandlige vælgere. Deres vælgere er generel folk med en lav indkomst. De har størst opbakning I større byer, som fx København. 25% af partiets vælgere er under 29 år.

Status for partiet i dag:

Enhedslisten har 4 medlemmer i folketinget; Johanne Schmidt-Nielsen, Frank Aaen, Line Barfoed og Per Clausen.
De har haft en fremgang på i gennemsnit 8.9%, de sidste 18 år.